En tråd for sjældenheder og curiositéter... Tidssonens sjeldneste?

Medlem
2. mars 2011
Innlegg
112
Sted
Ved sjøen litt utenfor Oslo
Her kan det postes klokker der sannsyligheten for å møte andre med maken er relativt liten. ;)

"Heuer Split Lap Unit 77" - Fant denne slengende i en roteskuff,
Estimatene på produksjonsvolum spriker litt, men ligger antagelig mellom 3-400 og 2000 eksemplarer. Hvor mange som har overlevd i 34 år er ikke godt å si, men mange har nok blitt kastet i uvitenhet om hva det er, da uret må åpnes for å finne Heuer-logoen. Finnes nok høyst noen hundre igjen nå.




 
Det var litt av en klokke. Jeg har nok aldri sett en sånn tidligere.
Den var dødsfet..:D:D:D:D:D:D:D

Forden var ikke helt vekk den heller. Jeg hadde en RS 1800 en gang for mange år siden, men det er jo et langt sprang derfra og opp til RS 2000.:cool:
 
Hvis du hadde en Escort mk2 RS1800 så er nok det myyyye råere enn RS2000:eek: det er snakk om at det blei lagd rundt 50 gatebiler av RS1800. Men har ikke hørt om at noen av de fantes i Norge?

Sakset ut fra wikipedia:

A "Sport" model was also produced using the 1.6 L Kent. Also a new and potent model was released, the RS1800, which had an 1800 cc version of the BDA engine. It was essentially a special created for rallying, and surviving road versions are very rare and collectible today. There has been a long standing debate regarding how the RS1800 was homologated for international motorsport, as Ford are rumoured to have built only fifty or so road cars out of the four hundred required for homologation.
 
Hvis du hadde en Escort mk2 RS1800 så er nok det myyyye råere enn RS2000:eek: det er snakk om at det blei lagd rundt 50 gatebiler av RS1800. Men har ikke hørt om at noen av de fantes i Norge?

Sakset ut fra wikipedia:

A "Sport" model was also produced using the 1.6 L Kent. Also a new and potent model was released, the RS1800, which had an 1800 cc version of the BDA engine. It was essentially a special created for rallying, and surviving road versions are very rare and collectible today. There has been a long standing debate regarding how the RS1800 was homologated for international motorsport, as Ford are rumoured to have built only fifty or so road cars out of the four hundred required for homologation.

Det begynner å bli en del år siden jeg hadde den men jeg mener det var en vanlig 1800 motor på 103 hk, det var ihvertfall ikke en BDA tvincam i den. Kjøpte bilen i Gøteborg i 1985. Mulig den bare het Escort 1800 og at det var satt på RS dekor og emblem av eieren før meg. Den var ikke akkurat noen rakett å kjøre for å si det sånn.
Det var nok bare en replika jeg hadde.:oops:
 
Denne er det ganske få av.
Vet vel om kanskje bare èn til her til lands.:D

86F2227E.jpg
 
Kanske ikke sjælden; men i hvert fald kuriøs

Jeg har luret lidt på denne tråds emne, "En tråd for sjældenheder og curiositéter... Tidssonens sjeldneste?",
Her kan det postes klokker der sannsyligheten for å møte andre med maken er relativt liten.

Sandsynligheden for at møde en magen til, - i hvert fald på gaden - er lille.
I en maritim nation som Norge, vil klokken kanske ikke være sjælden; men i alle fald kuriøs (vil jeg mene).

Jeg vover derfor at bidrage - med et (let omarbejdet) indlæg fra det danske urforum.
.... og sådan gik det til:

Der ankom en pakke så stor så stor– og hvad kunne indholdet være?

PK01.jpg

… og med en vægt godt på den tunge side af +5 kg.

PK02.jpg

… med pakker indeni pakken??

01.jpg

… og man kamuflerer sig da gevaldigt

02.jpg

… en fin kasse, og hvad har vi så?

03.jpg

… og indeni den var der sandelig også en kasse.
Det minder lidt om en russisk ”Babushka” dukke, der er en dukke indeni en dukke, indeni osv. (Babushka = russ. ”bedstemor”)
… noget russisk var der godt nok om snakken. - Skiltets tekst er i hvert fald skrevet med kyrilliske bogstaver.

05.jpg

En nydelig kasse, også bagfra – med en masse hængsler.

06.jpg

Her er låget på det øverste hængsel åbnet, og gennem en glasrude ser vi min sandten et lille kronometer.

07.jpg

Med begge låg løftede, ses her det meget nøgternt udseende ansigt på ”kassens beboer”.
”Hun” hedder i øvrigt Kirova 6MX

– over centrum står: ” МЧЗ”. Det er (har jeg ladet mig fortælle) en forkortelse for: ”Moskva Ur Fabrik”.

Design og funktion
På skiven ses, timer og minutter samt perifer sekundviser ved kl. 6. Indikatoren ved kl. 12 er gangtidsindikator.

Den viser ikke antal timer tilbage til rådighed; men i stedet antal timer, som uret har gået af en fuldstændig optrækning.
Skalaen slutter ved 56 timer, der således er urets maksimale gangtid.
– På ovenstående billede, har uret altså gået i 16 timer.
På nogle engelske marinekronometre er tallet 24 erstattet af teksten, ”WIND” som en påmindelse om et dagligt optræk.

Man bemærker det ringformede kardanske ophæng, der sikrer, at kronometeret også er horisontalt, når skibet girer i søen.
Håndtaget i nederste højre hjørne kan dreje en flig gennem to spalter i det kardanske ophæng, og derved fiksere kronometeret i vandret position.

10.jpg

Her er kronometer huset drejet (mere end) 90°. Dette er også position for optrækket, der foregår gennem bunden.

Den tilspidsede bund består af en tung plade, der foruden at virke som kontravægt, også fungerer som drejelåg for nøglens adgang til optræk.

12.jpg

Tages kronometeret ud af sit hus, og placeres ”på hovedet” som her – kan vi studere ”maskineriet”.
Det er iøjnefaldende, at alt er stort.

I sammenligning med engelske, amerikanske og schweiziske marinekronometre, har Kirova 6MX et værk i næsten samme diameter som urskiven.

Det fremgår ligeledes, at der ikke har været ”fedtet” med materiale dimensionerne.
I øvrigt er alle skruer polerede. Værkpladerne er nydeligt dekoreret med parallel Geneve slibning, affasede kanter, og er 24 K forgyldt.

Man bemærker også adskillige lejesten, alle chatonerede(indfattede) og nogle er skruede.

13.jpg

Går man lidt nærmere på escapementet, konstaterer man, at dette ligeledes er stort.
Faktisk så stort, at det danske ord ”Hæmværk”, afledt fra det tyske: ”Hemwerk” rinder en i hu.

Escapement (hæmværk)
Escape betyder undslippe, og i ur sammenhæng har det betydningen, at portioner af fjederspændingen ”undslipper” i små kontrollerede og tids synkrone nøk.

Hæmværk giver en god forståelse af en mekanisme, der hæmmer og kontrollerer en indestængt kraft, der uden en sådan blot ville afvikle sig aldeles ukontrollabelt.

På hæmværket ses, at balance akslen står på en lejesten i en skruet chaton (i normal driftsposition).
Balancens lejer er lidt særprægede. - Dækstenen ikke er en syntetisk "rubis"; men er forarbejdet af en naturlig diamant.

Balancen er en todelt kompensations balance efter Guillaume system, med skruejustering og nogle alvorlige balance klodser.

Tilsvarende imposant er balancefjederen af palladium, der forløber rundt om balanceakslen i en sirlig cylinder.

ERSATZTEIL_04_700_04.jpg


ERSATZTEIL_04_920.jpg

På billederne fra et reservedels katalog, ses de enkelte dele af balancen, hvor stenene i baggrunden på akslen, leder os til ”næste etage af maskinrummet”.

ERSATZTEIL_07_700_02.jpg

Her findes kronometerets ganghjul, der adskiller sig betydeligt fra ganghjulet i en schweizer gang.

På det foregående billede kunne man bagest på balanceakslen se impulsstenen.
Det er denne, der modtager impulsen fra ganghjulets spidse fortanding.

I kronometergang er der faktisk mere tale om, at impulspaletten bliver ”prikket” af ganghjulet, oven i købet direkte – uden et mellemliggende anker.
Schweizergangens paletter bliver ikke ”prikket”; men har en glidende impulsafvikling på ganghjulets flade fortanding.

Til gengæld modtager schweizergangen 2 impulser pr. helsvingning, mens kronometergangen kun modtager 1. (enkeltimpuls escapement)
På grund af dette konstruktionsprincip, har kronometergangen et dødpunkt, og skal efter stilstand hjælpes i gang.
En schweizergang derimod, springer i gang af sig selv, blot den trækkes op.

Kronometergang er robust, pålidelig og smøringsfri, hvilket har haft betydning for dens anvendelse i skibskronometre.

Kronometeret har en karakteristisk asymmetrisk ganglyd, som fremgår af dette Youtube videoklip..
Det arbejdende ganghjuls bevægelse (og lyd) kan ses (og høres) her.

Man får umiddelbart en opfattelse af et beskedent og lavt svingningstal, hvilket er korrekt.
Kirova 6MX svinger 2 gange i sekundet, eller 7200 bph.
Filosofien er ikke et højt svingningstal; men en stor svingende masse.

Hvor speciel og helt sin egen kronometergangen er, kan opleves i dette videoklip, der er en tredimensionel rejse ind i et arbejdende kronometer.
Blæs bare videoen op i fuld skærmstørrelse, læn dig tilbage og nyd den arbejdende mekaniske logik.

Fjederhus og fusee
Kræfterne til ”alle disse løjer” kommer fra fjederhuset; men også kraftkilden er speciel i et kronometer med fusee (kæde – snekketræk).

16.jpg

Her er et sideværts kig ind i ”maskinrummet”. Til højre i baggrunden ses fjederhuset med fuldt opviklet kæde.
Til venstre ses den koniske snekke.

På nedenstående (demo) billede ses fjederhuset kl. 2……

17.jpg

og snekken (med fuldt opviklet kæde) ses klokken 7.
Her er uret altså trukket helt op, og demonstreret i driftsklar optræks tilstand.

Efterhånden som fjederhuset trækker mere og mere kæde til sig, vil gearingen mellem snekke og fjederhus ændre sig.
Denne foranstaltning kompenserer for, at en fjeder trækker hårdest ved fuldt optræk, og mindre frem mod udløb.

Fjedertryk.jpg

Grafen viser sammenhængen mellem fjedertryk og antal optræks omgange.
Illustrationen er lånt fra Michael N. Petersens artikel: ” At undersøge og justere forspænding af fjederen på et ur med snekkehjul.

Artiklen kan varmt anbefales, såfremt man er lidt ”sulten” efter at vide, hvordan tingene fungerer og skal gøres. (afsæt dog lidt tid i fred og ro ;) )

Lidt om anskaffelsen.
Af alle steder, er kronometeret ”hentet hjem” fra Odessa, Ukraine, via E-Bay.

Sælger havde 99,4 % positive tilkendegivelser på baggrund af 990 handler med varer i tilsvarende prisklasse.
Den tiltalende rating, var altså ikke opnået ved salg af 900 breve knappenåle til 1$.

Den eneste negative tilkendegivelse var fra en køber af en ”dims” til 9,90 $.
Samme køber - konstateredes, at være særdeles rundhåndet med negative feed-backs, navnlig hvis varen ikke ankom til det tidspunkt han havde forestillet sig.
Jeg så bort fra ”brokkehovedet”, skød hjertet op i livet og bød ind på kronometeret.

At varen solgtes i nærheden af en klassisk lokalitet for den sovjetrussiske flåde, var ikke uventet.
Flere af disse kronometre var til salg på tilsvarende lokaliteter, bl.a. Baltikum, Murmansk og st. Petersborg.

Koncentrationen af varen på disse lokaliteter kan ikke undre.
At russerne har stjålet med arme og ben, ville være en alt for fordomsfuld holdning.
Man må indleve sig i den ynk, hvormed det store rige gik i opløsning, hvor flåde mandskab ikke fik løn i måneder eller halve år.
… så er det mere forståeligt, at antallet af flådens værdifulde instrumenter er blevet ”fortyndet”, i form af ”selvregulerende lønudbetaling”.

Ligeledes er det karakteristisk, at jo længere man kommer bort fra oprindelses stedet, jo højere er prisen.
Dersom nogle af disse kronometre har fundet vej til f.eks. Canada eller USA, er prisen ofte +35-50 %

Historien om – Første Moskva Urfabrik & Poljot.
I zartiden foregik urproduktion på mindre værksteder, og mest som samling af halvfabrikata af udenlandsk oprindelse.

Efter 1917 revolutionen foregik produktionen på nogenlunde samme måde; men i 1926 var mangelen på ure til hær, flåde, jernbaner og offentligheden blevet særdeles mærkbar.

USSR begyndte at købe ure og urdele i udlandet, mod betaling i guld.
Dette var ikke holdbart i længden, og d. 20. december 1927 besluttede styret at reorganisere og etablere en egentlig urproduktion i landet.

På samme tidspunkt bød en nødlidende US urfabrik, ”Duber Hempton watch factories” - sig til rådighed for et opkøb.
Den 26. april 1929 blev to kontrakter indgået.
Den første på 325.000 $ drejede sig om købet af urfabrikken, der på daværende tidspunkt havde en produktion på 200-250 tusinde enheder/år.
Den anden kontrakt var på 135.000 $ og omhandlede indkøb af reservedele og halvfærdige produkter.
Senere, ligeledes i april 1930 - lettede et dampskib anker i USA, for at transportere materiellet til USSR.

Materiellet fulgtes senere af 50 amerikanske urmagere, der skulle lede og instruere om fabrikkens genopstilling i Moskva, og være instruktører i den vordende urproduktion.

Samtidig foregik et hektisk byggearbejde på den tidligere grund for Krasnaja Zvevda (Røde Stjerne) Tobaks Fabrik på Voronczovskaja gaden i Moskva.

Udgravning til fundament for urfabrikkens hovedblok blev påbegyndt i februar 1930, og bygningen stod færdig i juni 1930.
(Utroligt som udsigten til at grave bly i Kolyma, kunne få folk til effektivt at grave jord i Moskva).

Installation af det væsentligste produktionsudstyr afsluttedes d. 15. september samme år.

Fabrikken blev navngivet ”Første Stats Ur Fabrik” eller 1st. SWF (1ый ГЧЗ). Senere blev den kaldt
”Første Moskva Ur Fabrik” eller 1st. MWF (1ый МЧЗ).
– (benævnelsen: ” МЧЗ” ses også på skiven af denne artikels kronometer).

Selv med det nuværende navn Poljot, sælges visse ure under mærket 1st. MWF.

Det valgtes at producere en enkel kollektion af lommeure og armbåndsure, og allerede fra start, foregik der eksportsalg.

Selvom fabrikken i begyndelsen havde brug for udenlandsk ekspertise, fra Tyskland og USA…
- kunne man efter 2 års produktion løse de fleste tekniske problemer selv, og påbegyndte egen udvikling.
Dette skete bl.a. under påvirkning af luftfart administrationens krav om fly og cockpit ure.

I 1932 blev der truffet beslutning om at optage stopure i produktionen.
Samtidig foregik en opgradering af produktions faciliteterne.

I 1935-36 modtog fabrikken mere end 120 maskiner fra verdens førende værktøjsfirmaer, og man supplerede med eget udviklet materiel.
Maskinparken var i 1936 udvidet med 50 %.

Den 16. december 1935 besluttedes det ved resolution, at hædre Sergey Mironovich Kirov, ved at knytte hans navn til 1st. SWF.
I dag sælges en linje af Aviator og Buran ure fortsat under mærket “1st. MWF Kirova”.

I tidsrummet 1935 til 1941 producerede 1st. SWF Kirova 2,7 millioner af den første type lomme- og armbåndsure.

Navnet 1st. MWF er ubrydeligt knyttet til sovjetisk luftfart.
Alle krigsfly var udrustet med ure produceret af 1st. MWF, ligesom piloterne anvendte mærkets armbåndsure, også senere under navnet Poljot.

Allerede før udbruddet af WWII, produceredes fly ure, stopure, navigations armbåndsure, mekaniske og elektriske ure til biler, skibskronometre, dækskronometre samt andre typer – til indenlands brug, og eksport til støtte for national økonomien.

Under WWII omstilledes fabrikken delvist til krigsproduktion, omfattende ammunition, fly cockpit glas, flåde- og luftvåbens kronometre.
Der produceredes også visse dele til de første Katyusha (lastvogns monteret salveskyts, med tilnavnet ”Stalin orgel”).
- Denne produktion foregik dog ikke i Moskva.
Da de tyske styrker i 1941 stod 30 km udenfor Moskva, blev fabrikken i huj og hast flyttet om på den ”fredelige side” af Ural bjergene.

I 1943 flyttede fabrikken atter tilbage til egne faciliteter i Moskva.
Allerede i 1943 foregik en delvis omstilling til fredsproduktion med udvikling af nye maskiner og nye typer, kaminure, vægure etc.
I april 1945 standsede ammunitions produktionen, og forberedelserne til et nyt ur K26 Pobeda (Sejr) blev påbegyndt.

Kirova 6MX udviklet i 1947
I 1947 var K26 Pobeda færdigudviklet, og kom til salg. Ligeledes i 1947 kom Kirova 6MX, med et ledsagende dækskronometer.

box1.jpg

Her ses det ledsagende dækskronometer, der ofte omtales med den tyske benævnelse ”Schiffschronometer, Beobachtungs uhr, eller B-Uhr”.
Det er meget efterspurgt – mere end 6MX, og koster ofte næsten det dobbelte.
Værket ses nedenfor…..

movement.jpg

… og det er jo også et ganske anstændigt forgyldt 22 lejestens ankergangs værk med kompenserende skrue balance og svanehals finregulering.
Bidragende til populariteten, er måske også den større anvendelighed og håndterbarhed i det hele taget.

Årstallet 1947, hvor 6MX ”kommer til verden”, er et godt sted, at bryde af med den ellers spændende historie om 1st. MWF, senere navneændret til Poljot.

Kirova 6MX i rollen som centralur
Efter sin introduktion, gjorde 6MX udstrakt tjeneste i flåden og i luftvåbenet. Fra sidstnævnte, skal en specialitet lige omtales.
Der er tale om den særlige ”Aircraft model”.
- Her er 6MX udstyret med sekund impulsgiver til elektriske slaveure:

0256G.jpg

Bemærk det isolerende underlag for den elektriske (sekund) impuls aftastning. Denne del kan købes som reservedel, og man kan altså ”elektrificere” 6MX.

Elektraftst2.jpg

Det ses, at delen er en (hjertegribende) enkel safir ”pick up”, der aftaster et – på sekundakselen ekstra monteret ulvetands hjul.

Konstruktionen må nok siges, at være quartz ure overlegent mht. følsomhed overfor gammastråling og EMP.
I sådant tilfælde ville det elektriske slaveur nok ”fise af”; men Kirova 6MX ville fortsætte.

0252.jpg

Her ses hhv. det styrede instrument TV (slave) og det styrende instrument TH (master).

0252H.jpg

Billedet viser en demo-opstilling af hele systemet.

1091z.jpg

Her ses det elektriske diagram. - 27 Volt og 3 Amperes sikring
– Det er jo klassen lige under brødrister, og at det kunne gå galt, ses af den manende advarsel mod forkert polarisation.

0252BG.jpg

Når 6MX anvendtes i fly, blev det kardanske ophæng dæmpet med fjedre, og bunden sikret med ”slingre stropper”.
I dette tilfælde var det således mere stød- og vibrationsdæmpende end et egentligt kardansk ophæng.

Efterskrift.
Til trods for de mange år på bagen, er 6MX Kirova Marine Kronometer fortsat fabrikkens stolthed, og sælges stadig.

6MX_ny_4820.jpg

Et nyproduceret 6MX ser således ud, og er set til 4820 $.

6MX er ikke kronometrenes prismæssige ”højdespringer”. – E-Bay niveauet ligger omkring 1000$ for et (forholdsvis groft) ramponeret eksemplar uden certifikater.
Komplette og velholdte eksemplarer ligger omkring 1500-2000$.
Et Ulysse Nardin marine kronometer koster 10 gange så meget som et (ligeledes vintage) 6MX.
Selv de mest beskedne og hærgede engelske marine kronometre koster 3-5 gange så meget.

I denne omgang, blev der ikke råd til den store drøm: Ω VEGA Marine Kronometer kaliber 1525.
De mindst 26.000 kr. kunne ikke mobiliseres.
For 20k mindre har ”Babushka” Kirova 6MX lagt til kaj, og hun er budt hjertelig velkommen.

Internationalt er ”hun” ganske vist ikke skyhøjt horologisk estimeret; men det mindsker ikke min glæde over det smukke håndværk.
For ikke at tale om fornøjelsen, ved den insisterende og karakteristiske ganglyd…. fra et,
i enhver henseende - velbygget marine kronometer.

På falderebet af det gamle år - benyttes lejligheden til at ønske alle på tidssonen et godt nytår.

Med venlig hilsen – Geodoc.DK

Litteraturliste:
Kirova 6MX handlet på Kaplans Auktioner d. 5. marts 2011
Michael N. Petersens artikel: ”At undersøge og justere forspænding af fjederen på et ur med snekkehjul.
Wapedia, Wiki: Poljot
1 MWF – History
Watches Poljot-International, History
History-links: The first watch factory in Moscow
 
I denne tråden, som forøvrig omhandler samme tema som denne, er det beskrevet et Longines Deck Chronometer anno 1956, i tekst og bilder. Hadde jeg fått til dette med å kopiere sitater fra andre tråder kunne jeg lagt det inn her, men nå får heller den/de som måtte ha interesse klikke her.

Kanskje vår danske venn kan gi oss litt flere detaljer om Longines'en også?
Selv har jeg ikke mer greie på det enn den informasjonen museumskuratoren hos Longines sendte meg, og jeg skulle gjerne visst litt mer om klokka.


Håper trådstarter ikke oppfatter dette som OT eller kupping av tråd, da dette er to tråder som egentlig burde vært en.