Den nævnte Orient kan vel sammenlignes med Seikos SKX031 serie. Personligt, der synes jeg, at begge ure læner sig alt for tæt op ad SUB´ens design. Det har de to mærker ikke nødvendigt, da de selv hver især har lavet fede serier. Skal jeg være helt ærlig, så synes jeg, at du kan få bedre ure fra de to producenter, i samme prislag, som det nævnte Orient og den sammenlignelige Seiko koster.
Den model, som du kigger på, er diver inspireret, hvorfor jeg antager, at du godt kan lide det look. Nedenfor har jeg listet de Seiko divere, som jeg synes giver bedst value for money. Listen er dybt subjektiv, og udelukkende lavet ud fra mine egne erfaringer. Andre kan naturligvis have andre præferencer.
Best value for money Seiko diver under 1500 DKR:
1. Seiko SKX171
Stål indrammede indeksmarkeringer, sort dag/dato baggrund, one piece ss bezel og god lume
2. Seiko Knight urene - her White Knight. Udgået model, men kan findes brugt for under 1500 DKR i god stand.
Stål indrammede indeksmarkeringer, one piece ss bezel, waffle dial, god lume, lavtsiddende og super god lænke.
3. Seiko Orange Monster
Super lume, lækker lænke, ser godt ud på mange remme, one piece ss bezel
Hvis du har lidt ekstra penge at lægge, så stikker ingen ure Seiko Sumos finish og værk til prisen. Med lidt held, så kan du lande en Sumo for 2500 DKR - og den er ALLE pengene værd